Supervision i pædagogiske personalegrupper
Selvfølgelig påvirker arbejdet dig. Spørgsmålet er, hvordan du forvalter det, så du fortsat kan gøre dit arbejde professionelt.
Genkender du dette?
- I reagerer mere, end I når at tænke
- De samme svære situationer bliver ved med at gentage sig
- I bliver mere sikre på den anden – og mindre nysgerrige
- Følelser og frustrationer begynder at fylde i arbejdet
- Det bliver sværere at holde et klart fagligt blik på opgaven
Hvad er supervision?
Nogle udfordringer kan ikke løses med flere metoder.
De skal forstås.
For mig er supervision en form for faglig hovedrengøring. For når vi arbejder med mennesker, samler der sig noget undervejs. Erfaringer, følelser, belastninger, hurtige fortolkninger og små kompromiser. Noget hjælper os. Andet kan med tiden komme til at stå i vejen for det, vi egentlig forsøger at lykkes med.
Derfor arbejder jeg struktureret med supervision.
Vi tager afsæt i virkelige situationer fra jeres praksis. Én bringer noget ind, der bøvler, undrer eller måske lykkedes overraskende godt. Resten af gruppen skal ikke finde løsningen.
De skal være tænke-hjælpere.
Vi undersøger sammen situationen fra flere steder. Jeg stiller spørgsmål, bringer teori og faglige perspektiver ind og hjælper med at holde os nysgerrige lidt længere, før vi beslutter, hvad vi tror, vi ved.
For følelser er vigtig information. Men de er ikke nødvendigvis sandheden om det menneske, der står foran os.
Supervisionen skal derfor ikke gøre jer enige eller give jer mine svar. Den skal hjælpe jer med at holde det faglige blik levende, lære af jeres egen praksis og få flere handlemuligheder, når noget er blevet svært.
Det arbejder vi blandt andet med i supervisionen
At undersøge konkrete situationer fra jeres egen praksis
At bruge hinanden som tænke-hjælpere frem for problemløsere
At undersøge følelser som information frem for sandheder
At opdage mønstre og fortolkninger, der er blevet så velkendte, at vi næsten ikke længere ser dem
At bringe teori og faglig viden i spil dér, hvor den kan åbne noget
At vedligeholde det faglige blik i et arbejde, der også påvirker os
At omsætte nye forståelser til andre muligheder i praksis
Hvordan foregår supervision?
Ved at jeg bruger struktur til at skabe plads
En arbejdsdag kræver ofte, at vi går direkte fra det ene til det næste. Supervision begynder derfor med noget så enkelt – og nogle gange så svært – som at lande i rummet sammen.
For skal den fornødne refleksion kunne indtræffe, kræver det tilstedeværelse. Vi må sænke tempoet nok til faktisk at kunne høre både os selv og hinanden.
Jeg strukturerer ofte taletiden. Ikke fordi alle skal tale lige meget eller gøre det samme. Vi er forskellige og har brug for forskellige veje til vores erkendelser. Men uden en struktur kommer vi nemt til at gentage det, vi allerede kender: Hun taler meget. Han venter. En tredje får hurtigt rollen som den, der har løsningerne.
Sådan er mennesker. Vi vokser ind i mønstre – også sammen.
Derfor hjælper jeg med at fordele samtalerummet, så det velkendte ikke alene bestemmer, hvad der bliver muligt. Nogle gange taler vi. Andre gange tænker vi, skriver eller tegner. Og vi må godt være stille sammen.
Tid er også en del af metoden
God supervision kræver plads. Derfor kan to timer faktisk være kort tid.
Samtidig kender jeg virkeligheden på arbejdspladser, hvor det kan være svært overhovedet at finde to timer, hvor de mennesker, der har brug for at være sammen, kan mødes.
Det er et vilkår, vi ikke behøver lade som om ikke findes.
Derfor taler jeg med jer om den tid og de muligheder, I faktisk har – og er tydelig om, hvad forskellige rammer giver mulighed for. Sammen finder vi en form, der både tager supervisionen og jeres virkelighed alvorligt.
Hvad får vi ud af supervision med Heidi?
Hvad får I ud af supervision?
Nogle gange kræver kerneopgaven, at vi tager lidt tid fra den – for at kunne give noget bedre tilbage til den.
Supervision er faglig vedligeholdelse. Et sted, hvor vi får mulighed for at se på det, vi ellers står midt i, få støvet lidt af vores forståelser og genkalde os, hvad vi egentlig forsøger at lykkes med.
I får blandt andet:
Et klarere fagligt blik på det, I står i
Flere perspektiver, når en situation er blevet svær eller fastlåst
Bedre mulighed for at skelne mellem det, I ved – og det, I tror og føler
Et fælles sprog for det, der ellers kan være svært at få øje på
Større mulighed for at bruge hinanden som faglige tænke-hjælpere
Nye handlemuligheder, når I er kommet til at gøre mere af det samme
Vedligeholdelse af fagligheden i et arbejde, der også påvirker jer
Mulighed for at genfinde mening, faglig stolthed og noget af det, der i sin tid fik jer til at vælge arbejdet
For supervision handler ikke kun om det, der er svært.
Den skal også hjælpe os med at huske det, der virker, det vi kan – og hvorfor arbejdet stadig er vigtigt.
Vi tager ikke tid fra kerneopgaven for at holde pause fra den. Vi træder lidt væk fra den for at kunne vende mere fagligt tilbage.
Kundeudtalelse
“Heidi skaber et trygt og konstruktivt refleksionsrum med en tydelig og struktureret tilgang. Supervisionen er relevant, udbytterig og giver os et fælles afsæt for den videre praksis.”– Pædagog, socialpædagogisk tilbud
FAQ - Spørgsmål vedr. supervision
Skal der være problemer, før supervision giver mening?
Nej. Supervision er også faglig vedligeholdelse. Vi behøver ikke vente, til noget er gået i hårdknude, før vi undersøger vores praksis. Faktisk er der god grund til ikke at gøre det.
Hvad kan vi tage op i supervisionen?
Det, I faktisk står med. En konkret episode, en borger, et barn eller en forælder, der bliver ved med at fylde. Noget I undrer jer over, er uenige om eller har svært ved at lykkes med. Og også det, der lykkes – for det kan vi lære mindst lige så meget af.
Skal man fortælle om sine følelser?
Ingen skal udlevere sig selv. Men når vi arbejder med mennesker, bliver vi påvirket, og nogle gange er vores egen reaktion vigtig information om det, der sker. Vi undersøger den fagligt og med respekt – ikke terapeutisk.
Skal lederen deltage?
Det afhænger af formålet med supervisionen og jeres organisation. Lederens deltagelse kan i nogle sammenhænge være vigtig og i andre stå i vejen for det rum, vi forsøger at skabe. Det taler vi grundigt om, inden vi begynder.
Hvor ofte giver supervision mening?
Supervision virker bedst, når der er en vis kontinuitet. Hvor ofte afhænger af jeres arbejde, behov og muligheder. Sammen finder vi en rytme, der giver mening – også i den virkelighed, hvor kalenderen allerede er fuld.
Hvor lang tid skal vi sætte af?
God supervision kræver plads, og to timer kan faktisk være kort tid. Samtidig ved jeg, at det for mange arbejdspladser kan være svært at samle de relevante mennesker længere. Derfor taler vi om, hvad jeres rammer giver mulighed for – og hvad forskellige valg betyder for supervisionen.
Hvor mange kan deltage?
Det afhænger af formålet og den tid, vi har. Jo flere mennesker, desto mindre plads er der naturligt til den enkelte. Jeg hjælper jer med at finde en gruppestørrelse og en form, hvor der faktisk bliver mulighed for at tænke sammen – ikke bare være til stede samtidig.